DSB's koncernmarketingchef har sået tvivl om, hvorvidt statsbanernes udbud foregik efter EU's Ligebehandlingsprincip. Udtalelse i dagbladet Børsen fremkalder kritik. DSB's nyligt overståede bureaukonkurrence, der bl.a. omfattede figurerne Harry og Bahnsen, er muligvis ikke foregået efter reglerne. Og tvivlen er skabt af DSB selv. I forbindelse med afslutningen på konkurrencen erkendte koncernmarketingchef i DSB, Morten Bo Bertelsen, over Børsens MedieMarked kort før jul direkte, at konkurrencen ikke havde været fair, fordi man var så tilfreds med Bates Y&R, at bureauet havde været foran på point i konkurrencen mod Ogilvy, DDB og Grey København. De andre bureauer må derfor være indstillet på, at der skal ydes noget ekstraordinært, hvis de skal fravriste mesteren bæltet. Selv om man starter med en blank dommerseddel, så skal udfordreren vinde klart på point eller helst lave et knock-out. Og det skete ikke," lød det fra Morten Bo Bertelsen. Men der er en klar pligt til at behandle alle deltagende parter lige, understreger kontorchef Pia Ziegler, Konkurrencestyrelsen. Hun vil ikke kommentere den konkrete sag, men siger: "Reglerne er klare: Et EU-udbud skal altid ske efter objektive kriterier. Ordregiveren er forpligtet til sikre gennemsigtighed og til at behandle deltagerne i et udbud efter EU's Ligebehandlingsprincip."
Læs mere på borsen.dk.
01.02.2008. 06:51